Wardruna 15/04/2018

Af Mikkel Gaardsted Jensen

Wardruna indtog DR Koncerthuset med storm på en højhellig søndag. Salen sitrede af spænding inden koncertstart. Det var heller ikke til nogens undring, eftersom de fleste har haft billetten hængende i over et halvt år på køleskabet. Einar Selvik og Co. indtrådte scenen og åbnede op med ’’Tyr’’ som de har gjort ved samtlige koncerter siden udgivelsen af albummet ’’Runaljod – Ragnarok’’ tilbage i oktober 2016. Mægtig lyd er en ren underdrivelse af en beskrivelse med det setup DR Koncerthuset har - hold nu op!

Næppe har vi set en så dansende Lindy Fay som vi så denne aften. Hun kunne ikke stå stille, hvilket også er fuldt forståeligt, da Wardrunas musik for mange er en meget stærk og kropslig oplevelse. Hun var heller ikke den eneste. Flere havde rejst sig fra deres sæder, og stod dansende ved midtergangen eller oppe bag ved de øverste sæder. Det siges, at der endda var moshpit med fire personer i én af gangene!

 Wardruna spillede en god blanding af gamle og nye sange, her nævnes især ’’Bjarkan’’ fra debutpladen ’’Runaljod – Gap Var Ginnunga’’ (2009), og ’’NaudiR’’ fra ’’Runaljod – Yggdrasil’’ (2013), som nogle af mine højdepunkter på aftenen. Ambient som det skal være!
Det et tydeligt at se, hvor Danmark har placeret sig i Einar og Co.’s hjerter efter Einars solo show og dansk debutkoncert på en gård foran 40 mennesker i det nordlige Fyn tilbage i august 2016 (vild oplevelse!) og den udsolgte koncert med resten af Wardruna-slænget på Portalen i Greve, december 2016. Der er bare en forbindelse mellem os og dem.

Det er dog ærgerligt at se et band som Wardruna benytte sig så meget af backing tracks, især på en sang som f.eks. ’’Isa’’, hvor hovedinstrumentet køres direkte over PA’en. Det er forståeligt nok, eftersom det er is der bliver spillet på i det originale nummer, men så burde man måske overveje at erstatte sange som den med andre, der ikke kræver så specielle instrumenter. Jeg føler personligt, at magien går lidt tabt, når noget der kræver så meget, er playback. Øv!

Med det sagt forblev aftenen stadig magisk, og hvis ikke den allerede var det, så skulle ’’Fehu’’, ’’Rotlaust Tre Fell’’ og ’’Helvegen’’ satme nok sætte en smuk afslutning på det hele. Sange som disse vækker noget inde i en, som er helt ubeskriveligt, og jeg er nok ikke den eneste der føler dette, eftersom der kom hele tre stående bifald denne aften. Aftenen blev rundet af med en kæmpe tak til publikum som blev efterfulgt af en solo fremtræden af ’’Völuspá’’, som Einar tidligere kun har spillet i forbindelse med hans solo shows. En kæmpe oplevelse at opleve dette nummer igen, den havde jeg ikke set komme i forbindelse med Wardruna, men jeg havde håbet!

  Jeg tror mange, inklusiv mig selv, havde forventet et længere show end knap 90 minutter, eftersom at koncerten trods alt var i DR Koncerthuset, men at vi ligefrem endte med et show, der var kortere end koncerten i Greve tilbage i 2016, var godt nok lidt af en skuffelse. Alt i alt mindede koncerten meget om Greve - der var ikke noget nytænkende eller nyskabende siden sidst. Vi i Metal To Go venter spændt på at se, hvad udfaldet bliver under sommerens shows til metalfestivaler såsom Hellfest, Brutal Assault og SummerBreeze, og om bandet kommer med nogle overraskelser.

Får: ᛟ ᛟ ᛟ ᛟ af 6


Setliste:
Tyr

Wunjo

Bjarkan

Heimta Thurs

Thurs

Runaljod

Raido

Isa

Jara

Algir - Stien klarnar

Dagr

Rotlaust tre fell

Fehu

NaudiR

Odal

Helvegen

Völuspá